Kagebageren

Eventyrlige kager

En passion for kager, brød og chokolade

Hej.

Jeg vil gerne dele min interesse for de søde fristelser med jer.

Min interesse for pyntning af kager med andet end flødeskum startede for ca. 8 år siden.

Kager og brød har jeg bagt i 40 år. Uddannet økonoma tilbage i 1977. Uha længe siden.

I dag driver min mand og jeg Urhøj Camping, her har jeg en café. Et dejligt køkken som giver mulighed for udfoldelse af mine skøre ideer.

Ud over kager støber jeg også små lækre chokolader, laver hjemmelavet is.

Og minsandten om vi ikke også har et mikroristeri, vi startede et kafferisteri sammen med vores ældste søn for 3 år siden. Vi importerer kaffe fra Brasilien, El Salvador, Kenya, Peru, Guatemala, Indonesien, Etiopien, Honduras. Firmaet hedder Cups Coffee.

Nogen kalder os nørder, jeg synes blot vi er super nysgerrige på livet.

Jeg vil gerne dele mine opskrifter med dig. Inden længe fylder jeg op med de mest brugte opskrifter.

Tak fordi du kiggede forbi.

Venlig hilsen Lone